“Der er ingen, der er uenige om, at unge, der har været anbragt i enten familiepleje eller på døgninstitution, har brug for støtte til at klare overgangen fra at være anbragt til at skulle stå på egne ben. Derfor er mødesteder som Baglandet, der tilbyder et netværk med andre, der har været/er i samme situation, rigtig vigtige. Steder som Baglandet bliver ofte et vigtigt fast holdepunkt i de tidligere anbragtes liv”
Benedikte Kiær, Borgmester i Helsingør & tidligere socialminister
Støt os
Den mindste hjælp betyder meget
Baglandet er finansieret af midler fra staten gennem satspuljen. Vores bevilling er desværre begrænset og bliver ikke automatisk reguleret i takt med almindelige prisstigninger, derfor er vi afhængige af økonomisk hjælp og donationer fra andre.
Den statslige støtte er med til at sikre driften af Baglandet København. Med andre ord betyder det, at bevillingen har retningslinjer for, hvad pengene må bruges til. Midlerne kan derfor ikke benyttes til for eksempel fødselsdags- og julegaver til baglænderne. Vi mener, at gaver er en naturlig del af at have et bagland, derfor skal disse udgifter dækkes på anden vis.
Din støtte hjælper mange af Baglandets brugere og deres børn til oplevelser, som der normalt ikke er råd til.
Al hjælp er for os kærkomment, og for dig betyder det, at du er med til at støtte op om et socialt engageret projekt, der sætter værdier som ansvarlighed og troværdighed i højsædet, og som tilbyder nødvendig støtte og hjælp til tidligere anbragte, som ikke kan fås andre steder.
Kontante beløb kan indsættes i Merkur bank
Reg.nr. 8401
Konto nr. 0001018888.
Husk at angive kontaktoplysninger og et eventuelt særskilt formål, som pengene ønskes at blive brugt til.