September 2020

Baglandet København var gennem Alliancen for Anbragte Børn og Unge medarrangør af en stor konference på Christiansborg, hvor temaet var “Hvordan sikrer vi en god overgang til voksenlivet for anbragte unge”. Der blev sat fokus på efterværn og overgangen til den selvstændige voksentilværelse. Der var mange gode indlæg fra tidligere anbragte unge, socialministeren, Bikubenfondens Policy Lab og fra andre, om, hvordan overgangen fra anbringelse til selvstændig voksenliv kan gøres lettere. Der kom rigtige mange gode ideer, og en opsummering af dem alle, er præcis dét, som Baglandet er og står for – og det er vi stolte af!