Et unikt fællesskab
Hos Baglandet København møder du mennesker, som interesserer sig for dig og din hverdag og som tager del i dine sorger og glæder. Vi støtter op omkring dig.
I Baglandet København kan du få et fællesskab med andre, som har en opvækst eller livserfaring, som ligner din, og som derfor kender til, når tilværelsen kan drille – I vores fællesskab kan du være dig selv og slappe af.
Vores fællesskab er fyldt med snak, smil, kaffe, fællesspisning, latter, fælles aktiviteter, musik og kreativitet, sommertur og andre traditioner, som du kan deltage i. Vi har stor forståelse for, at dit overskud kan variere i perioder, men Baglandet er dit sted, og det er også i orden at komme for at tage en “slapper” og hygge med de andre i vores trygge rammer.
Vi arrangerer forskellige aktiviteter sammen uden for Baglandet. Jævnligt tager i biografen, til koncert, en tur i tivoli eller på andre spændende udflugter. Du er meget velkommen til at være med til arrangere aktiviteter, så vi kan lave noget, du elsker!
Fællesspisning
Der er altid en eller flere medarbejdere tilstede Baglandet, og vi er fælles om at sørge for the, kaffe, brød og aftensmad. Der er mulighed for at gå i køleskabet og lave lidt frokost eller en mellemmad. Alle måltider i mødestedet er gratis for dig.
Vi spiser aftensmad sammen kl 18.00 de dage, Baglandet er åbent. Her hjælper vi alle til; nogen laver mad, mens andre dækker bord og tilslut tages opvasken også i fællesskab. Vi har fokus på, at der bliver lavet god, hjemmelavet og sund mad, og er der noget tilbage, er det muligt at få rester med hjem.
Åbningstider
Se vores åbningstider – klik her
Hvis du har børn, må du gerne have dem med indtil kl. 19.30. I skoleferier og lignende gerne lidt længere.
Baglandet er et alkohol- og stoffrit miljø, men vi har udendørsarealer til tobaksrygning.